#17: Om nærdødsoplevelse, livskvalitet
og om at se muligheder
– med Johnny Sort. Del 2
Denne episode er en fortsættelse af episode nr. 16 med Johnny Sort.
Har du endnu ikke hørt episode 16? Klik her for at høre den.
Kort fortalt blev Johnny som 18-årig kørt over af et tog og mistede sin højre arm, som 30-årig fik han foretaget en fejloperation, der gjorde at han vågnede op til et smertehelvede – et smertehelvede som han stadig lever i – i dag.
I denne episode taler vi om Johnnys nærdødsoplevelse, fra da han som 18-årig blev kørt over af toget – om hvad han oplevede, hvad det har betydet for ham og at der ikke er noget at være bange for, når den dag kommer.
Læs mere om episoden og Johnny Sort nedenfor, og hør podcasten her:
Om episode #17 (fortsat)
Bl.a. får Johnny Sort et sværd – han senere i livet kan bruge til at se muligheder og finde løsninger med.
Vi taler også om livskvalitet, og han fortæller om nogle af de ting han har gjort og mennesker han har mødt på sin vej. Bl.a. en mand på 50 år, der kun kunne gå med en rollator og som var placeret på et plejehjem. Johnny spurgte om han ikke kunne tænke sig at prøve at køre racerunner… Det endte med at han flyttede for sig selv og ville klare sig selv.
Johnny: ”Der skal så lidt til nogle gange. Det handler om at se muligheder – se det liv man kan leve, selvom man er begrænset”
Han fortæller også om Kim, en af de kampe som Johnny også har kæmpet og vundet – for Kim.
Vi taler om hvad der er væsentlig for Johnny, og om at hjælpe. Og at det er ok at kæmpe hårdt, når der er en løsning i den anden ende.
Endelig fortæller Johnny om Frederik, en 12-årig dreng som mistede livet pga. kræft, men som alligevel nåede mere end de fleste andre når i et helt liv! En rørende og mindeværdig historie.
Rigtig god fornøjelse med podcasten.
Kærlig hilsen
Marianne Køpke
PS: Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt mig endelig, jeg hører gerne fra dig.
Kunne du lide hvad du hørte? Del gerne med dit netværk eller støt podcasten. På forhånd tak 🙂
Om Johnny Sort
Her finder du mere om Johnny Sort:
Facebook: https://www.facebook.com/johnnysortforedrag/
YouTube: https://www.youtube.com/user/JohnnySortJensen
Webside: http://johnnysort.dk/