#27: Vi har sorgen, fordi vi har kærligheden
Denne episode af podcasten ’Mærk mere af livet’ går fra mit hjerte til dit hjerte. Podcasten handler om spontan abort og den sorg, der i hvert fald for mig, opstod som følge af en abort.
15-20 % af alle graviditeter, hvor kvinden er klar over, at hun er gravid, ender med en spontan abort. Det er naturligt og også OK.
Problemet er, at der ikke blive talt om og taget hånd om sorgen. At det er naturligt, betyder ikke, at det ikke er svært, og en dyb sorg for mange.
I episoden her fortæller jeg, hvordan jeg i sidste uge har arbejdet med mit tab – min sorg. Det er små 20 år siden, at jeg aborterede, det på trods er det først nu, at jeg rigtig får arbejdet med sorgen.
Jeg håber episoden her kan være med til at åbne for tabuet om at miste – også selvom det sker tidligt i graviditeten. Og måske også, kan give dig der har mistet, et værktøj til at arbejde med din sorg.
Læs mere om episoden længere nede på siden eller lyt til den her:
Om episode #27 (fortsat)
Skriv fra Hjertet
Jeg benyttede mig af at lytte til Trines fløjtespil og at ’Skrive fra Hjertet’. Her et par uddrag fra det skrevne:
”Et liv er mistet. Det gør ondt. Der blev ikke lyttet.
Det er ikke bare blod, der løber ud. Det er et liv.
En del af mit liv. Inden jeg ser det barn, elsker jeg det.
Nu dør det for mig.
Giver mig selv skylden. Forstår barnet.
Det var det eneste rigtige for barnet og mig.
Det hårde var at der ikke blev snakket om barnet.
Selvom det er få uger gammelt, er det liv. ”
…..
”Nu forstår jeg hvad sorg er.
Men også at vi har den, fordi vi har kærligheden.
Fordi vi er elsket og fordi vi elsker.”
Af hjertet TAK til Trine Geltzer Dinesen og Majbritte Ulrikkeholm for deres inspiration.
Fik du ikke hørt podcasten med Trine – Hør den her
Hjertelig velkommen til endnu en episode i podcasten ’Mærk mere af livet’.
Kærlig hilsen
Marianne Køpke