Gruppe medarbejdere samles i naturen ved bord-bænkesæt en efterårsdag – dialog og inspiration.

Arbejd-bedre workshop

Vi performer og trives bedst, når vi arbejder i harmoni med den måde kroppen evolutionært er udviklet til at arbejde effektivt og bæredygtigt på

 

Det siger jo egentlig sig selv… at når vi bruger vores krop og hjerne, som den er udviklet og optimeret til, så går det bedst.

Så hvordan får vi mere naturlig trivsel ind i arbejdsdagen!?

På ARBEJD-BEDRE workshoppen arbejder vi med hvad I praktisk kan gøre, så den måde i arbejder på bedre matcher måden, hvorpå vi mennesker naturligt performer og trives.

En bæredygtig arbejdsform med en livsstil og arbejdsvaner, der harmonerer med vores krop og hjerne.

Målet er både bedre resultater i det daglige arbejde og fremtidsholdbare medarbejdere.

 

Arbejd-bedre workshop - Uvidenhed, vaner og kultur fastholder os i den usunde måde at arbejde på

Uvidenhed, vaner og kultur fastholder os i den usunde måde at arbejde på

 

Vores forståelse for hvordan vores krop fungerer optimalt er gået i glemmebogen. Måske vi lagde den fra os, da vi flyttede ind til byerne under industrialiseringen og skulle ‘work smarter – not harder’.

I dag er vi hovedsagelig i vores hoved og er kommet så langt fra kroppen, at vi ofte ikke er opmærksomme på, om vi arbejder i disharmoni med vores krop og hjerne.

Og så er vi mennesker vanedyr. Vi gør som vi plejer!
Og vores hjerne er ekspert i at energioptimere. Hvorfor rejse sig, når vi kan sidde.

Kulturen spiller også en kæmpe rolle, for vi har dybt forankrede tanker, følelser og forståelser omkring hvad det ‘at arbejde’ er. Hvornår er det arbejde, det man gør. Hvornår er vi effektive og produktive. En kultur vi har taget med os fra flere generationer tilbage.

‘Work aligned’

“Vi skal i stedet ændre vores arbejdsmåde, så vi både arbejder i overensstemmelse med vores menneskelige natur, altså i harmoni med vores krop og hjerne, og samtidig er produktive og skaber gode resultater.

Det giver både større medarbejdertrivsel og bedre resultater for virksomheden.”

Arbejd-bedre workshop - for fremtidsholdbare medarbejdere

Workshop for fremtidsholdbare medarbejdere

 

Ingen arbejdsplads er ens.
Ingen medarbejdere er ens.
Jeres arbejdsopgaver er forskellige.

Men til gengæld opnås de bedste resultater i fællesskab.

ARBEJD-BEDRE workshoppen indeholder:

1. Indlæg med introduktion til naturlig trivsel og hvad naturen gør ved os.
Det giver forståelsen for, hvad er det er for nye arbejdsvaner I skal se efter.

2. Faciliteret samtalevandring om nye arbejdsvaner.
På denne del af workshoppen har I de gode samtaler med hinanden om nye arbejdsvaner.

3. Fælles opsamling.

Indholdet i den faciliterede samtalevandring og fælles opsamling sammensættes efter jeres behov.

Efter workshoppen er der mulighed for:

  • Opsamling med medarbejderne
  • Hjælp til implementering af de konkrete nye arbejdsmåder og vaner.

Det vi taler om integreres lettere

En del af workshoppen afholdes gående i naturen. Det gør vi fordi, i naturen kan vi:
– nemmere få nye idéer
– lettere integrere det vi taler om
– bedre koncentrere os om samtalen

Book en skræddersyet ARBEJD-BEDRE workshop

Book en skræddersyet ARBEJD-BEDRE workshop

Kontakt mig, hvis du vil booke en workshop, eller er interesseret i at høre mere.


Kontakt mig på:
50 49 51 18 eller mk@mariannekoepke.dk

Du kan også læse mere om Faciliterede samtalevandringer og om Inspirationsindlæg

Der sættes ind på fællesskabskontoen

På en workshop som denne, sætter I også ind på fællesskabskontoen.
Gennem samtalerne to og to, øger I kenskabet til og forståelse for hinanden.

I styrker jeres relationer og arbejdet kan opleves at give dybere mening.

Portræt af Marianne Køpke, erhvervs- og livsmentor med speciale i at styrke trivsel, fællesskab og selvledelse – i naturen.

Mød Marianne

 

Jeg hedder Marianne Køpke, og jeg hjælper mennesker og organisationer med at styrke mental kapacitet, trivsel og samarbejde – i naturen

Som uddannet dataingeniør og tidligere leder og projektleder i IT-branchen kombinerer jeg struktur og resultatorientering med dyb indsigt i menneskelig udvikling og naturens virkning.

I kontakt med naturen og os selv, har vi lettere ved at finde ro, retning og præstere med nærvær og overskud.
Trivsel er ikke luksus eller ekstra – trivsel er forudsætningen for resultater.

Læs mere om mig her
eller om hvorfor at jeg arbejder i naturen.

Ved at fortsætte med at bruge denne side, accepterer du brugen af cookies. Mere information

Cookie indstillingerne på dette website er sat til at "tillade cookies" for at give dig den bedste oplevelse på siden som muligt. Hvis du fortsat bruger denne side uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker "Accepter" nedenfor, indvilliger du i dette.

Luk