Individuelle forløb

(Er det første gang du er inde på min hjemmeside, vil jeg anbefale dig at tage kik på denne side først Tid til forandring for dig?)

Alle mine individuelle forløb tager udgangspunkt i dig og det DU ønsker og har brug for.
Alle forløb indeholder forandring. Forandring på den fede måde!

At det er individuelle forløb betyder, at det er os to der sidder sammen og at det er tilpasset netop dig.
Det er et forløb, hvor du trygt kan udvikle dig, lære de ting du skal lære og få skabt de forandringer, du har brug for.

Det kan være forandringer i dit arbejdsliv, i dit familieliv eller hos dig personligt.

Individuelle forløb kan foreksempel være et basis dao yin gong forløb eller et mentorforløb:

  • Et basis dao yin gong forløb, er et indre forandringsforløb, hvor vi arbejder med personlig udfordring og mål, og jeg guider dig igennem en process til indre forandring.
  • I et mentorforløb arbejder vi med mål, konkrete værktøjer, motivation osv.

For yderligere beskrivelse se længere nede på siden.

”Hvis du ikke kan lide, at være der hvor du er er. Flyt dig. Du er ikke et træ”

Vi starter med en afklarende samtale (gratis)


I en afklarende samtale, får vi indledningsvis talt om, hvad din udfordring er, hvad det er du gerne vil opnå samt dine ønsker til et forløb. Samtalen foregår over telefon og tager typisk 15-30 min.

Ud fra samtalen giver jeg dig et forslag til et forløb.

Føler du dig tryg og har lyst til at fortsætte, aftaler vi din forberedelse og 1. mødedato.

Book tid til en afklarende samtale på 50 49 51 18 eller på skrivtil@mariannekoepke.dk.
Ringer du og det passer os begge to, tager vi selvfølgelig den afklarende samtale med det samme.

 

Sådan foregår et individuelt forløb


Et  individuelt forløb kan f.eks. bestå af 2 – 3 møder. Her et eksempel med 2 møder:

  • Afklarende spørgsmål. Du får tilsendt nogle spørgsmål som du besvarer inden vi mødes.
  • 1. møde. Vi arbejder med bestemmelse af dine mål, dine udfordringer og kommer godt i gang. Vi aftaler dit hjemmearbejde. Du får en mail med beskrivelse af dit hjemmearbejde.
  • Hjemmearbejde. Du arbejder hjemme med det vi har aftalt.
  • 2. møde. Vi arbejder videre ud fra det du har arbejdet med hjemme. Vi aftaler hvad du fortsat skal arbejde med derhjemme og afslutter.

Jeg forventer at du afsætter tid til din forberedelse og dit hjemmearbejde imellem møderne.

Til gengæld kan du forvente 100% ærlighed og støtte fra mig i forløbet. Du kan altid kontakte mig imellem møderne, hvis der opstår spørgsmål.

Fra uger til måneder

Det er forskelligt fra person til person, hvor mange møder der er brug for, mødernes varighed og hvor længe der skal gå imellem dem. Ingen personer er ens eller har de samme udfordringer og ønsker.

Nogle har brug for 2 møder, andre har brug for 5.
Nogle er klar til 2. møde efter 14 dage, andre har brug for 2 måneder inden de er klar til 2. møde.

Du kan til enhver tid stoppe et individuelt forløb.

”At gøre noget har en konsekvens. At IKKE gøre noget har også en konsekvens”

Typiske eksempler på individuelle forløb


Eksempel 1 – Basis Dao Yin Gong forløb

Ved et typisk Basis Dao Yin Gong forløb, hvor vi arbejder med indre forandring, mødes vi 2-3 gange af op til 2 timer pr. gang.

Mellem 1. og 2. gang kan vi f.eks. mødes med 2-3 ugers mellemrum. Herefter vurderer vi sammen, om der er brug for et møde mere. Du kan selvfølgelig også altid senere beslutte dig for om der er brug for et 3.møde. Møde 3 kan ligge f.eks. 1-3 mdr. senere.

Det afhænger helt af dig og den indre forandringsproces der bliver sat i gang. Sammen finder vi ud af hvad der er det bedste for dig.

Læs mere om Basis Dao Yin Gong Guiding og nogle af de situationer du kan stå i (mød Anna, Bente, Liv og Birgitte), hvor et Basis Dao Yin Gong forløb er meget relevant.

 

Eksempel 2 – Mentorforløb

I et mentorforløb arbejder vi ikke med indre forandring, men med ting som mål, konkrete værktøjer, motivation osv. Det kan f.eks være i forbindelse med dit arbejde, din karriere eller selvstændig virksomhed.

Et mentorforløb vil typisk foregå over flere gange. Møderne her vil typisk være af en kortere varighed, ligesom nogle af dem kan foregå over skype/tlf.

En mentorforløb, kan f.eks:

  • Hjælpe dig, så du rent faktisk får udført de rigtige opgaver
  • Holde dig fast hele vejen til du når de aftalte mål
  • Give dig ikke kun konkret sparring, men også relevante værktøjer og et venligt ”spark bagi”.
  • Hjælpe dig med at blive skarp på din karriere og jobønsker

 

Hvad koster det?


Første afklarende samtale er gratis, herefter har jeg sammensat en ganske fornuftig grundpakke.

Første afklarende samtale – GRATIS
Den første afklarende samtale i telefonen er gratis, hvad enten du vælger at gå ind i et individuelt forløb eller ej.

Grundpakke – 3750 kr (3000 kr + moms)
Grundpakken indeholdender:

  • Forberedelse.
  • 1. møde, hvor vi mødes i op til 2 timer.
  • 2. møde, hvor vi mødes i op til 2 timer (eller evt. delt over 2 gange med op til 1 time pr. gang).
  • Mail med beskrivelse af hjemmeopgave(r) efter begge møder
  • Telefonisk/mail hjælp efter begge møder, hvis der opstår spørgsmål.

 

Sådan kommer du i gang


Vil du gerne booke en afklarende samtale (gratis), så ring til mig på 50 49 51 18 eller skriv til mig på skrivtil@mariannekoepke.dk.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

”Livet er en gave, du skal selv pakke din gave op”

Marianne Køpke - tid til forandring i din karriere / virksomhed ?
Marianne Køpke
Arbejds- og livsmentor

Vil du booke en afklarende samtale (gratis) eller har du spørgsmål?:

Skriv eller ring til mig:
50 49 51 18
skrivtil@mariannekoepke.dk

Om Marianne

Min passion er at hjælpe andre mennesker med at opnå deres potentiale.

Altså at hjælpe dig med at skabe de forandringer, og give dig de værktøjer der er nødvendige – for at du kan komme til at arbejde med det du brænder for, og få det liv, der er det rigtige for dig.

Har du lyst, kan du læse mere om min baggrund her.

Mød Anna, Liv, Bente og Birgitte - som alle ønsker forandring:

Mød Anna, som ikke orker det perfekte liv. Hun vil tro på sig selv.

Mød Liv, som gerne vil finde den indre ro. Finde sit livsformål.

Mød Bente, som er havnet i en krise. Ude af kontrol.

Mød Birgitte, som tænker der må være en bedre pakke til mig.

Ved at fortsætte med at bruge denne side, accepterer du brugen af cookies. Mere information

Cookie indstillingerne på dette website er sat til at "tillade cookies" for at give dig den bedste oplevelse på siden som muligt. Hvis du fortsat bruger denne side uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker "Accepter" nedenfor, indvilliger du i dette.

Luk