Læsetid: 2:25 min (723 ord)

At komme ud og bevæge os er en del af vores naturlige trivsel.

Og trives vi ikke, performer vi ikke. Og slet ikke på den lange bane.

I dag lever og arbejder vi på en måde, der ikke matcher vores kropsdesign. Det går ud over vores trivsel, både mentalt, fysisk og socialt.

Vi skal derfor arbejde med, hvad der skal til for at vi trives med det kropsdesign, vi har i dag.

For bedre at forstå det, vil jeg gerne tage dig med på en 200.000 års tidsrejse. Jeg skal nok gøre det kort. Hæng ved:

Fra 200.000 år siden frem til for 10.000 år siden levede vi som jægere og samlere.
Fra 10.000 år siden og frem til for ca. 250 år siden levede vi som
landbrugere.
Fra 250 år siden begyndte
industrialiseringen.

Da vi var jægere og samlere overlevede vi ved at jage dyr og samle bær og grønt. Vi levede i små grupper og var dybt afhængige af hinanden for vores overlevelse.

Vi var hele tiden i naturen, vi bevægede os en stor del af tiden og vi arbejdede sammen for vores overlevelse.

I løbet af den periode – næsten 200.000 år – blev vores krop, hjerne og nervesystem designet til at fungere bedst muligt og sikre vores overlevelse under de forhold.

Fantastisk.

Da vi så senere blev landbrugere og især da vi kom til industrialiseringen ændrede vi markant vores måde at leve og arbejde på. Det var nu stillesiddende arbejde og naturen var noget vi tog ud til i fritiden.

Og det er kun 250 år siden, et splitsekund set med evolutionens øjne. Det har vores evolution ikke kunne følge med til.

Vi render derfor stadig rundt med en krop, hjerne og nervesystem, der er designet til at overleve bedst muligt på savannen.

Det har kæmpe indflydelse på vores trivsel i dag.

Et eksempel:

Vores autonome nervesystem består af 2 dele:
Kæmp/flygt delen – her sættes energien ind på at kæmpe eller flygte (sympatiske nervesystem)
🍃 Genopbygning/restitutions delen – her sættes energien ind på at skabe nye celler i kroppen, fordøje mad osv. (parasympatiske nervesystem)

Det er designet så smart, at så snart der ikke er behov for at kæmpe eller flygte, så får restitutionen plads. Og omvendt er der brug for at kæmpe eller flygte, så må restitutionen vige.

Det giver super god mening på savannen, for hvis man er i en situation, hvor konsekvensen kan være at man bliver ædt af en sabeltiger, så kan fordøjelse af mad eller genopbygning af kroppens celler være 100% ligegyldigt. Alt skal sættes ind på at undgå at dø.

I dag er vores udfordring at sabeltigeren (det farlige) er mails, sociale medier, reklamer, nyheder, trafik osv. som vi konstant skal forholde os til. Det betyder, at vi i dag er langt mere i kæmp/flygt nervesystemet, og ikke får restitueret.

Til sammenligning tager det i naturen ca. 1 minut for hjernen at tjekke om vi er ‘safe’ eller ej.

Vi er ikke designet til at sidde stille og vores hjerner er ikke designet til ikke at være i naturlige omgivelser.

Vil du derfor have en ret god idé om, hvad der skal til for at du og dine kollegaer trives mental, fysisk og socialt, så tænk på hvordan man levede som jægere og samlere.

Du behøver ikke at vide en masse om hjernen, nervesystemet og om hvordan man præcis levede på savannen. Jeg tror godt du har en fornemmelse.

Vi har brug for mere bevægelse, mere ophold i naturlige omgivelser, mere tid til restitution samt et trygt fællesskab. Behovet for det trygge fællesskab, har vi også med os fra naturen side, vi ved godt at vi ikke kan overleve alene.

Jeg håber, det gav dig en forståelse for, hvorfor der er mismatch mellem den måde vi lever og arbejder på og den måde kroppen er designet på. Og derfor også hvorfor det er fuld forståeligt, når vi mistrives i dag.


I mit arbejde med ledere, medarbejdere, AMR og TR går jeg så vidt muligt til årsagen fremfor at symptom behandle. Menneskets naturlige trivsel mentalt, fysisk og socialt er grundlag for det jeg arbejder med på f.eks. arbejd bedre workshop og faciliterede samtaler om det gode fællesskab

Jeg brænder for at vi får genskabt kontakten til naturen og i vores fantastiske samspil med naturen får genskab kontakten til os selv og styrket fællesskabet med hinanden.

Ved at fortsætte med at bruge denne side, accepterer du brugen af cookies. Mere information

Cookie indstillingerne på dette website er sat til at "tillade cookies" for at give dig den bedste oplevelse på siden som muligt. Hvis du fortsat bruger denne side uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker "Accepter" nedenfor, indvilliger du i dette.

Luk