Alle kender til at give andre skylden. Det er mandens skyld. Det er chefens skyld. Det er svigermors skyld…
Læs med nedenfor eller lyt med i podcasten Mærk mere af livet
Indlægget her handler om, hvordan vi bruger skyld til ikke at få den hverdag eller det liv vi ønsker os.
Det gode er, at når vi bliver bevidste om at vi tillægger andre skylden, kan vi kaste den over skulderen og komme i gang med at arbejde med det, vi gerne vil have ændret i vores hverdag – i vores liv.
“Når tingene ikke helt spiller i vores liv,
har vi en tendens til at tro, at det er alle andres skyld, at det er sådan.”
Det er nemlig ofte sådan, at når tingene ikke helt spiller i vores liv, livet er træls og måske føles ligegyldigt, har vi en tendens til at tro, at det er alle andres skyld, at det er sådan.
Naboens, mandens, kærestens, svigermors, børnenes, chefens, samfundets, hundens – alle får de skylden for det, vi gerne vil have anderledes i vores liv.
Det kan også være en situations skyld. Det er fordi der ingen ledige job er til mig, eller på grund af den barndom jeg har haft, den økonomiske situation jeg er havnet i eller de muligheder jeg bare slet ikke har…
Måske du genkender nogle af de her tanker, eller historier som jeg vil kalde det, som vi hver dag går og fortæller os selv:
- Det er min mands skyld, at jeg er den der oftest må blive hjemme når børnene er syge.
- Det er mit arbejdets skyld, at jeg ikke orker noget, når jeg kommer hjem.
- Det er samfundet skyld, at jeg ikke kan starte op som selvstændig.
- Det er naboen skyld, at jeg ikke kan sidde ude i min have.
- Det er svigermor skyld, at jeg lider af rengøringsvanvid, når hun skal komme på besøg.
- Det er familiens skyld, at jeg aldrig har tid til mig selv.
- Det er den økonomiske situation jeg er i, som gør at:
- Jeg ikke kan komme afsted på min drømmerejse.
- Jeg ikke kan skifte arbejde.
- Jeg ikke kan gå et par timer ned i tid.
Og jeg kender det så ganske godt selv.
Mange gange har jeg, i hvert fald i mine tanker, givet min mand, pengene, min baggrund og samfundet skylden for at jeg ikke kunne gøre det, jeg gerne ville.
”Af en eller anden grund er det er så naturligt for os
at kigge ud af i stedet for indad.”
En lille øvelse
Skriv et par ting ned du er utilfreds med i din hverdag eller dit liv. Noget du godt kunne tænke dig anderledes.
Det kan f.eks. være på arbejdet, i venskaber, i familien, den kommende sommerferie, i din fritid…
Det kan være småt som stort.
Du begynder sætningen med:
- I min hverdag er jeg utilfreds med…. eller
- I mit liv er jeg utilfreds med…
Skriv 2-5 punkter.
Herefter tager du hvert punkt på din liste og overvejer:
- Hvem du tillægger skylden eller
- Hvad du tillægger skylden
Hvis du for eksempel på din liste har skrevet:
”I min hverdag er jeg træt af, at jeg ikke har noget energi, når jeg kommer hjem fra arbejde”
Og hvis du tænker, at grunden til det er, at du har alt for meget at se til på arbejde, og det er chefens skyld – så skriver du ud for punktet: ”Det er chefens skyld”.
Mit hurtige gæt er, at du i hvert fald på nogle af dine punkter har lagt skylden på din bedre halvdel eller den manglende bedre halvdel, på familien, din barndom, på samfundet, på pengene eller på chefen/kollegaerne.
Men hvad er det nu for noget med alt det her skyld?
Det er min erfaring, at du ikke kan bruge skyld til noget som helst positivt i den her henseende.
Som jeg ser det, opnår du 2 negative ting ved at fastholde, at det er andres skyld, eller den situation du er sat i ’s skyld:
- Det dræner dig for energi, da du må blive i utilfredsheden, for problemet ligger jo hos andre eller den situation du er sat i. Altså kan du ikke gøre noget ved det.
- For det andet kan du opleve at du bruger skylden som undskyldning til rent faktisk at gøre det du gerne vil. Det lyder mærkeligt, men måske kan du nikke genkendende til det?
Det er min erfaring både fra mine klienter og fra mig selv, at når jeg rent faktisk kommer til at arbejde med det jeg er utilfreds med og gerne vil have anderledes, så har det intet som helst med manden, naboen, økonomien eller alle de andre ting at gøre. Alle 10 fingre peger på mig. Det er MIG der kan ændre noget.
Forveksl det ikke med, at når det ikke er de andres skyld, så må det jo være din skyld.
Det er vigtigt!
Det er mig der kan ændre mit liv. Det har absolut intet med skyld at gøre
Der er stor forskel!
Håber du kan se forskellen 😊
Slet ordet Skyld i din personlige ordbog
Ordet skyld burde slettes fra ordbogen – i hvert fald i din personlige ordbog.
I stedet for skulle du bruge sætningen: JEG KAN ændre.
Tag et stykke papir og en stor fed tusch. 
- Skriv SKYLD på halvdelen af papiret. Mærk lige ordet skyld.
- Sæt nu et stort fedt kryds over det. Godt ikk’?
- På den anden halvdel af papiret skriver du:
- JEG KAN ændre mit liv eller
- JEG KAN ændre min hverdag – alt efter hvad der falder dig bedst for.
- Hæng papiret op, så du kan blive mindet om det 😊
Pointen her er ikke, at nu bliver din hverdag eller dit liv bedre af at sige: ”JEG KAN ændre”, nej herefter kommer arbejdet.
MEN DET VIGTIGE ER, AT NU ER DU I FØRERPOSITIONEN
Det er dig, der har og tager ansvaret for at få det liv, der er det rigtige for dig!
“Med dig selv bag rattet, har du mulighed for at ændre din hverdag, dit liv.
Du er ikke afhængig af at andre skal gøre noget!
Det er dig, der har og tager ansvaret for at få det liv, der er det rigtige for dig!”
Er du ikke tilfreds – så gør noget ved det
Er du ikke tilfreds med dit liv, så gør noget ved. Lad være med bare at trække dig tilbage og sige:
”Det bliver ikke anderledes” eller ”Det kan jeg ikke gøre noget ved”
Lad være med at finde dig i at dit liv er træls (hvis det altså er det).
Gør noget ved det.
Det ligger hos dig. Og kun dig!
Lyder det hårdt!? Tag det positivt. Det betyder, at du kan gøre noget ved det!
Faktisk har du fat i det lange strå!
(fortsættelse af øvelse…)
Gå tilbage til din liste, hvor du skrev de ting ned du er utilfreds med i din hverdag eller dit liv.
Ud for hvert punkt, hvor du skrev det var en andens skyld eller en situations skyld, sætter du et stort fedt kryds over “skyldneren”, og skriv i stedet for: JEG KAN ændre…
Du har alle muligheder. Første step er at tage ansvar for dit eget liv.
Jeg håber du med indlægget her blev inspireret til at tage ansvar for dit liv – og smide alt hvad der hedder skyld langt væk.
Har du spørgsmål, eller har indlægget her sat noget i gang hos dig, så skriv endelig.
Du kan kommentere her nedenunder eller du kan skrive til mig direkte på Instagram, Facebook eller på min mail skrivtil@mariannekoepke.dk
”Lad være med at finde dig i at dit liv er træls (hvis det er det).
Gør noget ved det!
Du kan godt!”
Kunne du lide hvad du læste? Del gerne med dit netværk. Tak 🙂