#14: Få et 2019
– med mere dig!
I episoden ser vi både på det forgangne år og det kommende år. En ”nytårskur” – hvor det er stemmen fra hjertet (det inderste i dig) der får mulighed for at titte frem.
I løbet af et lille kvarter tager jeg dig igennem 6 af de områder, jeg synes er vigtige.
- Det der har betydning for dig
- Taknemmelighed
- Dine relationer
- At gøre det der gør dig glad, det du har lyst til
- Egen omsorg
- Og om at få taget de nødvendige beslutninger
Læs mere om episoden nedenfor og hør podcasten her:
Om episode #14 (fortsat)
Fokus er på, hvad der har betydet noget i 2018, og hvad 2019 skal indeholde, hvis hjertet, får lov til at bestemme.
Det vi ønsker (for 2019), skal komme inde fra os selv. Det skal ikke være noget andre ønsker.
Inden for hvert område stiller jeg dig et eller flere spørgsmål. Jeg giver dig et par egne eksempler.
Jeg har lavet et arbejdshæfte (PDF) med alle spørgsmålene fra episoden. Hent arbejdshæftet og skriv det evt. ud, så kan du i ro og mag, gøre dine overvejelser for 2019. Åbn arbejdshæftet (PDF) her.
Jeg vil anbefale dig, at du hører episoden først (se hvordan nedenfor)
Jeg håber, når du er igennem episoden her, og har svaret på de spørgsmål der stilles, kan høre stemmen fra din indre lidt tydeligere, og at du vil fylde dit 2019 med lidt mere af det 🙂
Du kan selvfølgelig høre og bruge den her episode året rundt. At gøre status på en tid der er gået, og et kik ind på hvad den kommende tid skal indeholde, er ikke kun forbeholdt nytåret og januar. Det er lige relevant året rundt.
Rigtig god fornøjelse – og ha’ et fantastisk 2019!!!
Kærlig hilsen
Marianne Køpke
PS: Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt mig endelig, jeg hører gerne fra dig.
Kunne du lide hvad du hørte? Del gerne med dit netværk eller støt podcasten. På forhånd tak 🙂