Hvad er qigong, og hvorfor bruger jeg qigong i mine ‘Indre forandringsforløb’

 

Qigong er nyt for de fleste. Men det er effektivt, når vi skal flytte os – udvikle os personligt.

For at få en nogenlunde idé om hvad det er, er det nemmeste er nok at henvise til, hvis du i TV har set kineserne stå i parkerne og udføre nogle langsomme øvelser.
(Nederst på siden har jeg lagt en super kort video ind, hvor jeg selv laver qigong.)

Qigong er at arbejde med kroppens livsenergi.

 Nedenfor finder du mere info om:

  • Hvad er Taoistisk qigong.
  • Hvorfor bruger jeg det i mine ‘Indre forandringsforløb’.
  • At bruge Qigong.

 

Hvad er taoistisk qigong

Qi (Chi) er livsenergi.

Qigong er at arbejde med livsenergien.

Udvikling af livsenergien er taoismens fokus. Faktisk er det et 3000 år gammelt system for selvheling.

Taoismen er ikke en religion, men en filosofi. En livsfilosofi.

De 81 vers i Lao-Tse’s “Tao Teh Ching” er en af værkerne bag.

Inden for taoismen er der 2 metoder:

  • Vandmetoden
  • Ildmetoden

I vandmetoden arbejder man med livsenergien på en ikke-forcerende måde, man arbejder afslappet og med at give slip. På samme måde som vand der flyder og langsomt eroderer sten på sin vej.

I ildmetoden benytter man sig derimod af kraft og bryde igennem barrierer.

Jeg benytter mig af vandmetoden.

Hvorfor bruger jeg qigong i mine ‘Indre forandringsforløb’

Når der er noget man gerne vil opnå i sit liv (en ønsket forandring), men som man ikke rigtig lykkedes med – det være sig på arbejde eller privat – skal man kigge på 2 ting:

  1. Mangler man viden for at kunne opnå det, man nu engang gerne vil?
    eller
  2. Har man noget personligt, som hindrer én i at opnå det?

Den sidste del er vigtigt – og overset.

Vi tror ofte, at vi skal ha’ nogle flere konkrete værktøjer til at kunne sige fra, til at kunne prioritere, til at kunne sælge, til at kunne passe bedre på os selv osv.

  • Jeg lykkedes ikke med min virksomhed, fordi jeg skal lære at…
  • Jeg lykkedes ikke med at finde en mand, fordi…
  • Jeg ville gerne have mere energi i hverdagen, men det kan jeg ikke på grund af… Jeg skal lære at…
  • Osv.

 

Men i virkeligheden er det ofte inde i os selv personligt, der er nogle barrierer, nogle blokeringer, så vi ikke opnår det vi gerne vil.

Og det er her qigong kommer ind. For det, der hindrer os, sidder nemlig som energiblokeringer (forhærdelser) i vores krop.

Og vi kan lære nok så mange konkrete værktøjer, men arbejder vi ikke med at løse det, der personligt hindrer os, altså holder os tilbage, bliver det en evig kamp.

Arbejder vi derimod med kroppens livsenergi, og de forhærdelser vi har i kroppen, kan vejen til det vi gerne vil opnå blive naturlige handlinger, og et muligt mål.

 

 “Bliver vi bevidste om det der hindrer os (tanker, følelser, mønstre) og forhærdelserne i kroppen – og arbejder med dem, kan vi skabe varig forandring i vores liv.”

– Marianne

Jeg guider dig efter den metode, Dao Yin Gong guiding, som jeg i 2017 blev certificeret i. Jeg er selv blevet guidet igennem metoden med egne udfordringer adskillige gange, og jeg har praktiseret taoistisk qigong i +1000 timer.

 

(Den lille video er taget af min datter i Kristiansand 2017, hvor vi var på en familie klatretur.
Normalt udfører jeg qigong øvelser indendørs, men her var skønt og vindstille)

 

 

Om at bruge Qigong

At benytte qigong, er ikke et quick fix. Det er nødvendigt, at man dagligt udfører øvelsen. Til gengæld er der mulighed for væsentlige og varige ændringer i ens liv.

Det er min egen erfaring, og min erfaring fra klienter.

〉〉 Læs her, hvad et par af mine klienter har fået ud af et ‘Indre forandringsforløb’

〉〉 Læs mere om udviklende ‘Indre forandringsforløb’, hvor vi bruger qigong.

Jeg er vild med metoden og dens brug af Taoistisk qigong ifølge vandmetoden, da det er en meget hensynsfuld metode (ikke-forcerende) og da kroppen er et vigtigt element, så vi ikke skal være så meget oppe i vores hoveder. Det er vi så rigeligt til dagligt.

 

Har du spørgsmål, så kontakt mig endelig på 50 49 51 18 eller skrivtil@mariannekoepke.dk.

 



Marianne Køpke
Arbejds- og livsmentor
Vil du booke en afklarende samtale (gratis) eller har du spørgsmål?:

Skriv eller ring til mig:
50 49 51 18
skrivtil@mariannekoepke.dk

Om Marianne

Min passion er at hjælpe andre med at skabe det liv, de ønsker sig.

Altså at hjælpe dig med at skabe de forandringer, og give dig de værktøjer der er nødvendige – for at du kan komme til at arbejde med det du brænder for, og få det liv, der er det rigtige for dig.

Har du lyst, kan du læse mere om min baggrund her.

Ved at fortsætte med at bruge denne side, accepterer du brugen af cookies. Mere information

Cookie indstillingerne på dette website er sat til at "tillade cookies" for at give dig den bedste oplevelse på siden som muligt. Hvis du fortsat bruger denne side uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker "Accepter" nedenfor, indvilliger du i dette.

Luk