Hvorfor naturen?
Større trivsel, øget mental kapacitet og bedre resultater
Jeg inviterer ledere og medarbejdere med ud i bl.a. Rold Skov, fordi naturen på enestående vis positivt bidrager til både mødets, kursets og teamets resultater samt den enkelte medarbejders trivsel og indsigt.
Selv elsker jeg at gå i naturen, og har brugt og bruger naturen rigtig meget. Da jeg for nogle år tilbage begyndte at bruge naturen professionelt var tilbagemeldingerne at gåture i naturen gjorde det:
- Lettere at tale om det, der var svært.
- Nemmere at få tingene sat i perspektiv.
- Lettere at finde løsninger.
Og vigtigst af alt, det vi talte om integrerede sig bedre.
De fik altså bedre resultater, når vi gik i naturen.
Det blev starten til professionelt at bruge naturen som møderum.
“Naturen gør det lettere at være og mærke sig selv.”
Hvad siger forskningen om at være i naturen?
Forskningen er enig:
- Vi har lettere ved at få idéer og finde løsninger
- Vi kan bedre koncentrere os om samtalen
- Vi er naturligt trygge i naturen
- Når vi går sammen opstår der en naturlig tillid imellem dem, der går sammen
- Vi løftes følelsesmæssigt i naturen
- Får mere energi
- Bliver mere klar i hovedet.
“Naturen styrker, støtter og inspirerer os.”
På den mentale og fysiske side viser forskningen også at et par timers ophold i naturen:
- Styrker vores immunforsvar
- Letter angst, depression og vrede
- Nedbringer stress
- Sænker kortisolniveauet
- Undertrykker det sympatiske nervesystem (kamp/flugt system, der mobiliserer energi)
- Aktiverer det parasympatiske nervesystem (genopbygger kroppen, fordøjelse mv)
- Gavner kvaliteten af vores søvn (vigtig for genopbygning af kroppen)
“Naturen hjælper os naturligt med at komme i balance.“
I mit nyhedsbrev Naturforbindelse og arbejdsliv på LinkedIn og under Artikler kan du finde flere indlæg om hvad naturen gør ved os.