Kursusforløb: Bliv bedre til at passe på dig selv

– Investér 3 hverdagsaftener i dig selv.

  • Få konkrete og enkle værktøjer til at passe bedre på dig selv.
  • Større indsigt i det der gør, at du ikke passer på dig selv.
  • Du får integreret det du lærer. Du arbejder både med dig selv på og imellem kursusaftenerne.
  • Kobling af hjerne og krop.
  • Mere glæde. Mere god energi. Større livskvalitet

Det er 3 hverdagsaftener, som vil gøre en positiv forskel for dig i dit liv.

 

Kurset er specielt til dig som:

  • Løber alt for stærkt – måske ovenikøbet i ”hamsterhjulet”.
  • Passer på andre, tager hensyn til andre, gør ting for andre, men ikke er så god til at passe på dig selv.
  • Har svært ved at sige fra, også selvom det måske har alvorlige konsekvenser for dig (og dine kære).
  • Presser dig selv alt for hårdt.
  • Taler/tænker negativt om dig selv.

Hvad kan du forvente?

Åbenhed, støtte og fuld fortrolighed selvfølgelig.

Ærlighed og et kærlig spark bagi af mig (kaldes også opbakning og motivation 😉)

Møde med andre mænd og kvinder, som også ønsker at gøre noget ved deres liv.

 

Hvad vil du helt sikkert få med dig fra kursusforløbet

  • Indsigt og a-ha oplevelser.
  • Konkrete og enkle værktøjer.
  • Større indflydelse på dit liv.
  • Mere glæde.
  • Mere omsorg og selvomsorg.
  • Mere af den gode energi.

Faktabox

ALT FOR MANGE i Danmark:

  • bliver stressede og syge. Ifølge Velliv foreningen har knapt én ud af fire voksne danskere oplevet alvorlig stress. Og jeg vil tilføje, at det er jo ikke kun dem der går ned med stress, det går ud over. Det har også konsekvenser for familien og kollegaerne på arbejdspladsen.
  • bliver skilt.
  • mistrives på arbejdspladsen.

Derfor afholder jeg dette kursusforløb. Det er vigtigt at du bliver bedre til at passe på dig selv. Det er ikke blot et spørgsmål om, at vi skal have god ledelse på arbejdspladsen.

Fakta er også, at vi har nogle forventninger til livets gang, indhold og os selv, som skader os i det daglige. Mere om det på kurset, for det er vigtig for, hvordan vi kan komme til at leve vores liv.

Vi skal udvikle os hele livet igennem

Ingen er i tvivl om, at vi fagligt skal udvikle os igennem hele livet. Det samme gælder naturligvis for den personlige udvikling.

På kurset her vil du løbende komme til at arbejde med dig selv, så du skal være indstillet på den personlige udvikling. Men bare rolig, det bliver ganske konkret.

Du kan kalde det SELVLEDELSE – for det er det, det er. Ledelse af dig selv.
Ligesom du gerne vil have en god leder på arbejdspladsen, så skal du også selv være en god leder for dig selv! Og det kræver at du lærer det (ligesom chefen).

Obs! Er du soloselvstændig, er det ekstra vigtigt, for du har ikke en leder. Du er både lederen og dig selv!

 

 

Dit fantastisk kursushold – Tirsdagsholdet

I bliver max 6 deltagere per kursushold, så der er tid og plads til dig, og de andre deltagere.

Vi mødes 3 hverdagsaftener af 2/2,5 times varighed.

Inden kursusstart er der ca. 15-20 min skriftlig forberedelse. Mail udsendes ca. 1 uge før kursusstart.

Efter hver kursusgang får du konkrete øvelser med hjem, så du indtil næste kursusgang kan øve dig i at passe bedre på dig selv. Du kan få hjælp til øvelserne undervejs, hvis du får behov for det.

 

Datoer, tid og sted

 

Tirsdagsholdet (2020)
21. jan. kl. 18.30 – 20.30
28. jan. kl. 18.30 – 20.30
04. feb. kl. 18.30 – 21.00

Sted
Nibevej 40, 9200 Aalborg SV.
Der er gratis parkering lige foran huset. Der er også bus og tog tæt på.

 

Pris

395,- kr. per gang (1.185 kr. for alle 3 gange).

Betales samlet eller i 2 rater af 592,50 kr. per rate

Til private er den angivne pris inkl. moms.
Faktura udstedt til virksomhed tillægges moms.

 

Hvad er indeholdt i prisen?

  • Forberedelse inden kursusstart.
  • Materiale og undervisning 3 kursusgange.
  • Ved behov, hjælp til øvelse mellem kursusdagene.
  • Lækker ”aftenkaffe” og sidste gang inkl. ekstra julehygge.

 

Tilmelding og betaling

 

Du tilmelder dig Tirsdagsholdet – 3 tirsdage (21,28.jan og 4.feb – 2020) her

Ønsker du i stedet for en faktura tilsendt (gælder kun virksomheder), så ring eller skriv til mig for tilmelding, med info om:

  • Du ønsker Tirsdagsholdet eller Torsdagsholdet.
  • Dit navn og mail (faktura sendes til denne mail)
  • Virksomhedsnavn, adresse
  • Evt. info vedr. fakturaoplysninger

Du er tilmeldt kursusforløbet når fakturaen er betalt.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til kurset? Kontakt mig på skrivtil@mariannekoepke.dk eller 50 49 51 18


Marianne Køpke
Arbejds- og livsmentor

Har du spørgsmål?
Ring eller skriv til mig:
skrivtil@mariannekoepke.dk
Tlf: 50 49 51 18

Ved at fortsætte med at bruge denne side, accepterer du brugen af cookies. Mere information

Cookie indstillingerne på dette website er sat til at "tillade cookies" for at give dig den bedste oplevelse på siden som muligt. Hvis du fortsat bruger denne side uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker "Accepter" nedenfor, indvilliger du i dette.

Luk