Tilmeld dig nyhedbrev fra Marianne Køpke
Minikursus til jobsøgende - Sådan fastholder du din jobsøgning

Outplacementforløb – skræddersyet jobsøgningsforløb

– Konkret jobafklaring
– Rådgivning effektiv jobsøgning
– Den gode jobsøgningsproces

– Evt. LinkedIn

Står I over for at skulle afskedige en eller flere medarbejdere?

I et jobsøgningsforløb hjælper jeg den enkelte medarbejder igennem:

  • Den første svære fase.
  • Jobafklaringen – nogle har måske brug for at tænke i helt andre jobtyper eller uddannelse.
  • Gode råd og tips til jobsøgningen, eks hvordan jobsøgning via netværk.
  • Praktisk hjælp til jobsøgningen.
  • Hjælp i jobsøgningsprocessen, herunder håndtering, motivation mv.
  • Hvis LinkedIn er relevant: Opsætning/opdatering af LinkedIn profil samt jobsøgning med LinkedIn.

Jeg tilbyder ikke et fast forløb, som alle skal igennem. Hvert forløb er skræddersyet, da det er min erfaring, at det er meget forskelligt, hvad den enkelte person har behov for.

I denne coronatid er det ekstra svært for den afskedigede medarbejder. For udover at man er blevet afskediget og skal finde et nyt job, skal man også kunne håndtere sin frygt og den usikkerhed, som coronakrisen betyder.

Det handler om at sige farvel til sine medarbejdere på en god måde og hjælpe dem videre så godt som muligt.

Det gode jobsøgningsforløb

Den gode jobsøgningsproces
– et par ord om effektiv jobsøgning

Den hurtigste vej til et nyt job opnås, når den afskedigede er mental klar til jobsøgningen. At den afskedigede f.eks:

  • Har det godt med den situation, han/hun er havnet i.
  • Har troen på, at han/hun kan finde et nyt job.
  • Har motivationen til jobsøgningen og er i stand til at holde fokus det rigtige sted.

Er den afskedigede/ledige ikke mental klar tager en ansøgning flere dage at skrive. Man går i frygt for, hvis telefonen ringer og man skal til samtale. Man kontakter ikke netværket (hvorigennem de fleste job besættes). Man isolerer sig, med afslagene følger den dårlige selvtillid og så videre.

Jeg oplever at mange (ubevidst) tænker og gør en masse ting, der netop er årsag til, at man ikke hurtigt kommer i arbejde igen. Man bruger sin energi – sit fokus – på bekymringer, frygt, selvbebrejdelse og meget andet i stedet for på jobsøgningen. Og det man får skrevet, er ikke specielt godt.

Derfor bruger jeg også tid på at hjælpe den afskedigede med at få en god jobsøgningsproces. Sammen arbejder vi med at få taget hånd om frygten, bekymringerne, og den afskedigede får værktøjer til at holde fokus der, hvor fokus skal være. På den måde kommer den afskedigede/ledige hurtigere i job igen – og på en god måde.

Det er med den gode jobsøgningsproces, at min hjælp til afskedigede/ledige adskiller sig væsentligst fra andre gængse outplacementforløb. Sammen med den afskedigede/ledige sikrer jeg mig, at vi får taget hånd om det, der hindrer den afskedigede i at komme ud over stepperne, og dermed meget hurtigere komme i det rigtige job.
– Marianne Køpke

Man kan aldrig vide, hvordan ens medarbejder tager en afskedigelse og forløbet derefter, men er der behov for den mentale del, vil det være en del af forløbet.

Derfor indeholder et outplacementforløb/skræddersyet jobsøgningsforløb hos mig 3 ben:

  • Konkret jobafklaring.
  • Rådgivning om effektiv jobsøgning.
  • Den gode jobsøgningsproces.
outplacementforløb - skræddersyede jobsøgningsforløb

Sådan foregår outplacementforløbet/jobsøgningsforløbet

Forløbet vil, når situationen kræver det, foregå virtuelt. Derudover vil vi også tage walk and talk i brug, da det giver rigtig gode resultater. Evt. LinkedIn undervisning kan foregå enten over skype/zoom eller vi kan mødes fysisk og sidde sammen ved skærmen.

Din medarbejder vil opleve:

  • Et trygt og lærerigt forløb.
  • At få enkle og tilpassede værktøjer, som hjælper dem til en effektiv jobsøgning.
  • At få støtte og hjælp til jobsøgningen.
  • På sessionerne er opgaverne ”hands-on” og praktisk orienteret, så den afskedigede nemt kan arbejde videre med dem derhjemme.
  • At få opgaver imellem hver session, som hjælper til med at holde momentum i jobsøgningen.
  • Hjælp via tlf/mail efter behov mellem sessionerne.

Fra Mette, der var på walk and talk professionel mentoring vedr. hendes job:

Du er én der er nem at tale med, og også handlingsorienteret, så det har givet mig noget at overveje i forhold til min fremtid, men også en plan. Det var det jeg havde brug for. 

Jeg har været gennem flere forløb i forhold til min udvikling, både personligt og professionelt, men ikke noget der har givet så godt resultat, og så hurtigt.

Mette

Skræddersyede pakker

Nedenfor er givet nogle eksempler på skræddersyede forløb, men de er kun eksempler.

En medarbejder kan have et behov og en anden medarbejder et helt andet behov.

Tilføj LinkedIn undervisning til outplacementforløb og skræddersyede jobsøgningsforløb

LinkedIn undervisning

Der er mulighed for at tilføje LinkedIn undervisning, hvis det er relevant for den afskedigede.

Til alle forløb kan tilføjes opsætning/opdatering af LinkedIn profil samt undervisning i jobsøgning med LinkedIn.

Opsætning af LinkedIn profil og jobsøgning via LinkedIn tilbydes kun i forbindelse med outplacementforløb/jobsøgningsforløb.

Priser

Betaling sker via klippekort. Flere medarbejdere kan bruge det samme klippekort.

Da det er forskelligt, hvor mange timer den enkelte har behov for, tilbyder jeg, at delvist brugte klippekort tilbagebetales (> 2 timer)

Et eksempel

Der er købt 1 klippekort med 30 klip (30 timer) til 3 medarbejdere.

Forbrugte timer:

  • Medarbejder 1: 7 timer
  • Medarbejder 2: 12 timer
  • Medarbejder 3: 6 timer

Tilsammen 25 timer – der tilbagebetales 5 timer.

1 time = 1000 kr. + moms
Klippekort. Ved køb af 4 timer eller derover = 800 kr./time + moms.

Om Marianne Køpke

Jeg har igennem de sidste 10 år hjulpet mange med deres jobsituation. Personer der var sygemeldt fra deres job, afskedigede personer, personer med en svær afskedigelse, personer der ikke trives på deres arbejdsplads og personer der skulle videre i deres arbejdsliv.

Personerne har alle fået hjælp på vidt forskellige områder, efter deres behov.

Arbejdslivet er en stor del af vores liv, og en afskedigelse påvirker ikke kun den afskedigede. Det er derfor vigtigt for mig at personen hurtigt kommer videre til det rigtige, og at vedkommende trives i forløbet frem til.

I jobsøgningsforløbet er mit mål, at den afskedigede:

  • Bliver skarp på hvilke jobs han/hun ønsker at søge/ønsket uddannelse.
  • Ved hvordan han/hun effektivt søger jobs – og gør det.
  • Trives godt under jobsøgningsprocessen.
  • Er i stand til at holde fokus det rigtige sted.
  • Udvikles personligt, hvis nødvendigt.

Igennem de sidste 10 år har jeg afholdt en del kurser i LinkedIn mht til jobsøgning, networking, personlig branding og salg.

Og så har jeg selv været der - som arbejdsløs - og skulle ud og finde nyt job. Så jeg ved, hvordan det er at stå der.

Derudover er jeg uddannet dataingeniør. Som lønmodtager har jeg arbejdet som programmør, projektleder og leder. For 10 år siden startede jeg min egen virksomhed og i dag arbejder jeg som arbejds- og livsmentor. Derudover er jeg skaber af og vært på Podcasten 'Mærk mere af livet'.

Kontakt

Kontakt mig for spørgsmål/aftale om outplacementforløb på 50 49 51 18 eller skrivtil@mariannekoepke.dk
Jeg vil med glæde hjælpe en eller flere af dine medarbejdere videre i deres arbejdsliv.

Har du spørgsmål til outplacementforløb eller har du nogle medarbejdere du desværre må sige farvel til?
Ring eller skriv:
50 49 51 18
skrivtil@mariannekoepke.dk


Marianne Køpke
Arbejds- og livsmentor

Ved at fortsætte med at bruge denne side, accepterer du brugen af cookies. Mere information

Cookie indstillingerne på dette website er sat til at "tillade cookies" for at give dig den bedste oplevelse på siden som muligt. Hvis du fortsat bruger denne side uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker "Accepter" nedenfor, indvilliger du i dette.

Luk