Luksus fællesvandreture for kvinder i 2022

Vi trænger til nydelse, socialt samvær, at passe godt på os selv – og bare være.

Du kan glæde dig til vandreture, hvor du vil opleve nogle af de smukkeste steder i Rold Skov med fantastiske udsigter, rislende kilder, knudrede træer, søer, moser, hede, hyggelige små stier…. Rold Skov er min baghave, jeg viser dig mine yndlingssteder.

På alle turene skal vi ikke andet end bare nyde naturen, hinanden og vores eget selskab. Lige som du har lyst til.

Vandreturene startes med at I bydes hjertelig velkommen med et glas bobler og lidt snacks. Herefter begiver vi os ud på den smukke vandretur. Undervejs vil du få lækker frokost og i en velfortjent pause smager vi gin & tonic. Forkælelse skal der til.

Forvent ture, hvor du vender hjem; tanket op socialt og med god energi, er glad og rolig indeni og træt på den skønne måde.

Nye ture

‘Luksus fællesvandreturene for kvinder’ afholdes nu som noget nyt forskellige steder i Rold Skov. Alle turene har stadig det tilfælles, at vi starter med bobler, får lækkert mad m.m undervejs, har god tid, får gode snakke og oplever smuk natur. Forkælelses- og nydelsesture.

    Se, hvornår der er Luksus fællesvandreture og en beskrivelse af stederne nedenfor.

    Fantastisk at være afsted sammen med andre kvinder uden andet formål end en god oplevelse.

    Det mest fantastiske ved vandreturen var stemningen og bare det at være afsted sammen så mange forskellige kvinder uden andet formål end en god oplevelse/gåtur - uden at skulle noget og hvor der var plads og tid til alle.

    God frokost og rigtig hyggeligt med G&T i skoven. 

    Dejligt at det ikke (kun) var en vandretur, men at der også var lagt stor vægt på det sociale på turen.

    Trine, tidligere deltager på Luksus Fællesvandretur for kvinder.

    Perfekt når man gerne vil opleve og have god motion på samme tid

    En varieret natur, og en god længde, når man gerne vil opleve og have god motion på samme tid.

    Hyggelig stemning og forkælelse med mad og drikke.

    Jane, tidligere deltager på Luksus Fællesvandretur for kvinder.

    Luksus fællesvandreturene er for:

    • Dig, der ønsker forkælelse til alle dine sanser.
    • Dig, der ønsker at få en smuk og nydelsesfuldt naturoplevelse.
    • Dig, der ønsker tid til fordybelse og gode samtaler.
    • Dig, der ønsker god motion oveni.

    Luksus fællesvandreturene er IKKE for:

    • Dig, der forventer få baggrundsviden og fortællinger om det vi ser og hører.
    • Dig, der ville tage med på en vandretur for at lære noget mere om områdets forhold, planter osv.

    Målet med disse ture er den personlige naturoplevelse, forkælelse, tid til fordybelse i de gode samtaler og til bare at være.

    De forskellige steder vi vandrer og om terrænet

    Kildetur (ca. 4,5 time)

    På kildeturen går vi ca. 15 km. Vi kommer forbi 5 af kilderne i Rold Skov, vi har gode udsigter undervejs og går både i tæt skov og hvor der er store vidder. Vi kommer igennem den kendte Troldeskov med de knudrede træer og slutter med en tur op igennem Rebild Bakker. En tur, hvor du ser virkelig mange af de smukkeste steder i Rold Skov.

    Læs mere om turen her

    Tilmelding: Søndag 11. september kl. 11

    Aftentur v. Store Økssø (ca. 3,5 timer)

    På aftenturen går vi ca. 10 km i fladt terræn. Vi kommer rundt om den smukke Store Økssø, igennem prægtig skov, forbi moser, kæmpe træer og store nedfaldshuller. Natur der bare er smuk og giver én en vældig ro. Store Økssø er en de reneste søer i Danmark og med badestrand. Har du lyst, kan du bade i søen før eller efter fællesvandreturen.

    Læs mere om turen her

    Tilmelding: Onsdag den 8. juni kl. 17.30

     

    Lyngtur i Rebild Bakker (ca. 3,5 time)

    Når lyngen blomster i august måned bliver Rebild Bakker bare smukkere end resten af året. På vandreturen her går vi på stier i lyngen, vi går på toppene med udsigt ud over lyngen, vi går i bunden og ser op på de fascinerende områder med lyng og enebær. En tur hvor vi “kun” går ca. 10 km, men til gengæld en del flere højde meter end nogle af de andre ture.

    Læs mere om turen her

    Tilmelding: Tirsdag 23. august kl. 17.30

     

    Madum Sø og Langmosen (ca. 4,5 time)

    På denne ca. 15 km lange vandretur kommer du både omkring Madum Sø og Langmosen. Madum Sø er Danmarks klareste sø, smukt omgivet af skov hele vejen rundt. Langmosen er en seværdighed i sig selv, for enden af den 1,5 km lange mose, er der en yderst smuk udsigt. På turen rundt kommer vi bl.a. igennem områder med majestætiske bøgetræer. I mine øjne en overset tur, jeg gerne deler med dig.

    Læs mere om turen her

    Tilmelding: Søndag den 2. oktober kl. 11

    Løvfaldstur (ca. 4,5 time)

    Når bladede begynder at skifte farve og skovbunden efterhånden dækkes af blade, der rasler når man går i dem, kan man ikke andet end blive glad i låget. På den ca. 15 km smukke vandretur vil vi nyde efteråret mange farver, lys og raslende lyde. Vi går igennem flere skove, hede, får flotte udsigter, forbi en kilde eller 2, går på hyggelige små stier og indimellem i bakket terræn, da vi bl.a. skal en tur i Bjergskoven.

    Læs mere om turen her

    Tilmelding: Søndag 30. okt kl. 11

    Datoer for Luksus fællesvandreture for kvinder i 2022

    Lørdag 19. marts – Kildetur (udsolgt)
    Søndag 10. april – Kildetur (udsolgt)
    Søndag 8. maj –  Kildetur (udsolgt)
    Onsdag 8. juni –  Aftentur v. Store Økssø (aften – ny tur)
    Tirsdag 23. aug – Lyngtur i Rebild Bakker (aften – ny tur)
    Søndag 11. sep. Kildetur

    Vandringsweekend
    Lørdag 1. okt.
    Tur ikke fastlagt.
    Søndag 2. okt – Madum Sø og Langmosen (ny tur)

    Søndag 30. okt. Løvfaldstur (ny tur)

    Giv gavekort til Luksus Fællesvandretur for kvinder. Gavekortet kan bruges til alle Luksus Fællesvandreture

    Din guide på Luksus fællesvandreturene for kvinder

    Jeg hedder Marianne Køpke og elsker at vandre og være ude i naturen.

    Jeg er oprindeligt uddannet dataingeniør. I dag arbejder jeg som arbejds- og livsmentor, et arbejde hvori jeg gerne benytter gåture i naturen, som den perfekte ramme for samtaler og udvikling.

    Vi har alle muligheden for at skabe og leve vores bedste liv – empowered. Det hjælper jeg andre med at lære og opnå.

    Og hvorfor så disse luksus fællesvandreture for kvinder?

    Med til at leve vores bedste liv, hører også at vi skal tankes op, næres, nyde og være gode ved os selv. Mærke glæde og føle os godt tilpas.

    Med fællesvandreturene her ønsker jeg at giver deltagerne den oplevelse. Med nærvær – hvor du bare skal være tilstede uden at skulle noget. Med givende samtaler med andre kvinder. Med optankning fra naturen selv. Med forkælelse til dig og dine sanser.

    Selv bruger jeg naturen rigtig meget. Jeg glæder mig til at have dig med på vandretur.

    Jeg har igennem mange år arbejdet professionelt med personlig udvikling og hjælper bl.a. mine kunder med:

    – Afklaring og indfrielse af værdier, mål, drømme og visioner.
    – Ændring af det, der bremser eller hindrer personen i at leve sit bedste liv.
    – I arbejdslivet (som lønmodtager eller selvstændig) og personligt.

    Derudover er jeg stifter af og vært på podcasten ’Mærk mere af livet’

    Læs mere om fællesvandreture for kvinder

    Gavekort til din veninde, søster, mor... eller gavekort til din egen ønskeseddel

    Ved at fortsætte med at bruge denne side, accepterer du brugen af cookies. Mere information

    Cookie indstillingerne på dette website er sat til at "tillade cookies" for at give dig den bedste oplevelse på siden som muligt. Hvis du fortsat bruger denne side uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker "Accepter" nedenfor, indvilliger du i dette.

    Luk