Selvledelse for ledere
Nutiden kalder på autentiske, rodfæstede og nærværende ledere.
Ydmyge og modige ledere, der dropper magt, kontrol, bureaukrati, fastholdelse osv., for i stedet at lede, og være bærere af en ny kultur, med et nyt menneskesyn, hvor alles talenter sættes i spil, trivsel er en selvfølge og det giver mening for de ansatte.
Der er brug for at du og dine lederkolleger på arbejdspladsen:
- Skaber fællesskaber og respektfulde relationer
- Bygger trygge og tillidsfulde rum, der gør det muligt at gøre brug af alles potentiale
- Skaber rum for og faciliterer udviklende samtaler
- Sætter rammerne for og tilvælger mental, fysisk og følelsesmæssig trivsel
- Formår at skabe mening for de ansatte
Det kræver nogle grundlæggende personlige kompetencer og kvaliteter af dig som leder:
- At du er nærværende over for dig selv og andre
- At du kan mærke dig selv og agerer i harmoni dermed
- At du kan lytte på en dyb, ægte og nysgerrig måde
- At du giver plads
- At du er menneskelig
Det er meget personlige kompetencer – og måske ikke dem du er mest, vandt til at have fremme eller træne?
Men god ledelse kommer indefra.
Det er selvledelse, med masser af selvindsigt.
De tre lederudviklingsmoduler nedenfor er derfor sammensat så du udvikler de personlige kompetencer og kvaliteter.
3 selvledelses moduler der bidrager til autentisk, rodfæstet og nærværende ledelse
Brug dit dybe nærvær
Nærvær er nøglen til at finde ro, til at opbygge respektfulde relationer og udøve god ledelse
(Modul 1)
Oplev hvordan naturen kan hjælpe dig med at blive nærværende og mærk den indre ro, der kommer ud af at det.
Lær at blive opmærksom på, hvornår du ikke er nærværende og hvordan du igen kan blive nærværende og komme til stede.
Modulet giver dig både praktiske værktøjer til at være nærværende på arbejdet og indsigt i hvad dit nærvær betyder og hvad dit manglende nærvær har af konsekvenser på arbejdspladsen.
Autentisk ledelse
Når du handler i overensstemmelse med dit sande jeg, er du troværdig
(Modul 2)
Som autentisk leder, må du være dig. Du må handle indefra. Det kræver at du har en god fornemmelse af dig selv og kan mærke dig selv.
Vi arbejder med, hvad det er for et fundament du leder fra og du lærer at observere om du agerer i overensstemmelse med dit sande jeg.
Vi vil arbejde med flere øvelser i forbindelse med hjertet og du kommer til at lære om hjertekohærens*.
*Når vi er i hjertekohærens er hjernen og hjertet synkroniseret.
Samtaler der udvikler
… og åbner for respektfulde relationer, større idérigdom og bedre trivsel
(Modul 3)
Når du slipper kontrollen, og troen på at du kan regne det ud og lytter på et åbent, ærligt, nærværende, nysgerrigt og ikke-dømmende grundlag påvirker det positivt.
Vi skal arbejde med at lytte dybere og hvordan det positivt forandrer samtalen, relationerne, trivslen og idérigdommen.
Vi skal arbejde med det tillidsfyldte og trygge rum, hvor der gives plads til at være sig selv og skabes grobund for at sætte alles talenter i spil.
Naturen inspirerer og understøtter
Alle moduler foregår helt eller delvis i naturen, for:
1. Naturen hjælper dig til at finde ind til og opleve dyb nærvær og indre ro.
2. Naturen understøtter dig i at kunne mærke dig selv.
3. Naturen hjælper dig til at give slip, være tryg – og så inspirerer naturen os.
Naturen er altså det perfekte læringsrum til de 3 moduler.
Jeg oplever gang på gang, at når vi arbejder med selvudvikling, gør naturen det nemmere, rarere og det integrerer sig bedre.
Praktiske oplysninger
Indhold: Alle modulerne indeholder undervisning, konkrete øvelser og værktøjer til selvledelses- og ledelsesværktøjskassen.
Varighed per modul: ca. 6 timer afhængig af indhold, antal deltagere og forplejning. Plus evt. efterfølgende opfølgning.
Sted: Alle moduler foregår helt eller delvis i naturen, enten i Rold Skov eller andet sted efter aftale.
Formøde: På formøde afklares behov og indholdet skræddersyes herefter. Book uforpligtende møde.
Middag og overnatning: Kommer I lidt længere fra eller vil I afslutte dagen med middag/overnatning? Der er i Rold Skov flere gode muligheder: Der er både hotel, kro, vandrehjem og restaurant, der alle har deres hovedindgang lige ud til skoven.
Du kan vælge et enkelt modul eller sammensætte dem til et forløb. Jeg anbefaler at de tages i rækkefølgen modul 1 til modul 3
Modulerne kan tages enten sammen i ledergruppen, en gruppe af ledere eller som individuelt personligt udviklingsforløb
Er du i tvivl om hvilke(t) modul, der passer til dig eller din ledergruppe, kontakt mig for yderligere afklaring.
Du er altid velkommen til at booke et uforpligtende møde.
Vi skal alle kunne lede os selv.
Vi er alle ledere, og vi skal alle kunne lede os selv.
Vi har alle brug for at være nærværende, lyttende og troværdige.
Modulerne kan derfor selvfølgelig også tilpasses en afdeling, team eller anden gruppe, hvor man ønsker at arbejde med ovenstående kvaliteter og egenskaber.
Se også Styrk trivsel og fællesskab
Mød Marianne
Jeg hedder Marianne Køpke, og jeg hjælper mennesker og organisationer med at styrke mental kapacitet, trivsel og samarbejde – i naturen
Som uddannet dataingeniør og tidligere leder og projektleder i IT-branchen kombinerer jeg struktur og resultatorientering med dyb indsigt i menneskelig udvikling og naturens virkning.
I kontakt med naturen og os selv, har vi lettere ved at finde ro, retning og præstere med nærvær og overskud.
Trivsel er ikke luksus eller ekstra – trivsel er forudsætningen for resultater.
Læs mere om mig her
eller om hvorfor at jeg arbejder i naturen.