Glæd jer til en nydelsesfyldt gåtur, hvor I får sat ind på fællesskabskontoen samtidig med at I får ny energi til krop og hoved
På social fællesvandretur, er der skabt tid og ro til at I sammen kan nyde naturen og og fordybe jer i samtalerne med hinanden.
Turens længde og terræn tilpasses jer. Jeg viser jer de smukkeste steder, og vi går i et stille og roligt tempo, hvor alle kan være med.
“Et godt fællesskab på arbejdspladsen bidrager til medarbejdernes arbejdsglæde, mening i arbejdet og præstation.”
Fællesskab opstår ikke af sig selv
I mange virksomheder er der i dagligdagen ikke tid til og mulighed for at pleje det sociale og have de uforstyrrede samtaler med hinanden. Der er travlt, møde på møde og medarbejderne sidder forskellige steder, nogle er på kontoret, andre arbejder hjemmefra og andre er ude af huset.
Er der ikke et godt socialt fællesskab går det ud over samarbejdet, kommunikationen og videndelingen på arbejdspladsen.
Det er derfor vigtigt at afsætte tid til at I kan være fysisk sammen og pleje fællesskabet.
Team- og egenomsorg
En smuk guidet gåtur i berigende omgivelser, hvor I har rum og tid til at snakke sammen på kryds og tværs, uden en dagsorden og uden at skulle andet end bare nyde det.
Nogle gange kan det enkle gøre en kæmpe forskel for fællesskabet!
Guidet social fællesvandretur med ekstra forkælelse.
Der er rig mulighed for ekstra forkælelse på vandreturen, nedenfor ser du nogle eksempler.
Ønsker I noget bestemt, så spørg endelig.
Lækker forplejning i skoven
Skal der ekstra forkælelse til kan I i en pause på gåturen nyde f.eks. lækker og velsmagende sandwich/salat eller kaffe og sødt.
“Kilder & Gin” – Ginsmagning i skoven – en populær forkælelse.
I en pause forkæles jeres ganer med god gin & tonic og snacks.
I smager 2 prisvindende gin fra Volsted Distillery, et lokalt mikrodestilleri i verdensklasse.
Ginsmagningen planlægges ind i turen, så alle kan køre hjem efter endt fællesvandring. For medarbejdere, der ikke ønsker alkohol, serveres smoothie eller lignende.
Middag på restaurant
Har I mere tid, og f.eks. gerne vil slutte dagen af med at nyde aftensmaden på en af vores lokale restauranter, er der flere gode muligheder.
Kommer I langvejsfra er der også mulighed for overnatning.
Restauranter og hoteller ligger alle lige op ad skoven og fællesvandreturen kan planlægges, så I kan starte/slutte vandreturen ved jeres restaurant/hotel, så det er nemt for jer.
Social fællesvandretur er som udgangspunkt i Rold Skov.
Ønsker I fællesvandreturen andre steder, kontakt mig gerne.
Billederne ovenfor er fra OBH Rådgivende Ingeniører’s OBH dag 2022, hvor 200 medarbejdere var afsted. De 30 af medarbejderne deltog på den fuldt bookede vandretur ‘Kilder & Gin’. Et par skønne timer, med masser af snak med kollegaerne, hygge, grin, ginsmagning og smukke naturoplevelser.
Få en mindeværdig oplevelse sammen
Book en social fællesvandretur til jeres næste:
Lederseminar
Sociale arrangement
Sommerfest
Årlige arrangement
Månedsmøde
Personaleforenings event
Juleafslutning
eller når I bare trænger til at være fysisk sammen – alle sammen.
Rold Skov er for alle, hele året rundt
Rold Skov ligger 25 km syd for Aalborg, kun 8 km fra E45.
Skoven tilbyder et terræn for alle, fra små smalle stier i meget kuperet terræn til flade kørestolevenlige stier.
Vandring i Rold Skov er muligt – og dejligt – året rundt, om det er høj sol, blæsende, sne eller står ned i stænger.
Der er åbne vidder, tætte skove, smukke udsigter og overdækkede bål- og spisepladser. Man kan altid finde et godt sted at gå i Rold Skov.
Rold Skov er unik med:
- Sine mange rislende kilder, med lyde der er balsam for sjælen.
- Sit store geografiske område, der gør det muligt at gå uden at møde ret mange mennesker, hvis nogen overhovedet.
- Sin stilhed, med langt til veje, så kun naturens lyde kan høres.
Rold Skov – Det perfekte møde- og kursuslokale og sted at restituere
Book fællesvandretur året rundt
Kontakt mig, hvis du vil booke en social fællesvandretur, eller er interesseret i at høre mere.
Kontakt mig på:
50 49 51 18 eller mk@mariannekoepke.dk
Ønsker du at give fællesskabet et ekstra skub, kan social fællesvandretur kombineres med faciliteret samtalevandring, hvor samtalen på hele eller en del af turen vil være faciliteret ud fra valgt emne, f.eks. arbejdsglæde, samarbejde, trivsel.
Mød Marianne
Jeg hedder Marianne Køpke og er uddannet dataingeniør og har tidligere arbejdet som udvikler, projektleder og leder i IT-branchen.
I 2009 startede jeg min egen virksomhed, hvori jeg i dag arbejder som erhvervs- og livsmentor.
Jeg hjælper ledere og medarbejdere med:
- At skabe et bæredygtigt arbejdsliv.
- At skabe det gode fællesskab.
- At passe på sit mentale helbred.
- At skabe mental plads til bæredygtig omstilling.
- At integrere naturen i arbejdsdagen.
Jeg bruger konstant naturen, som den perfekte ramme for læring, udvikling, fællesskabelse samt genopbygning og forebyggelse af vores mentale helbred.
Jeg har igennem årene haft hundredvis af kunder med ud i naturen, på:
- Faciliterede vandringer med emner som psykologisk tryghed, arbejdsglæde, livsglæde, bedre møder.
- Inspirationsvandringer om naturlig trivsel mm.
- Sanselige vandringer, der gav indre ro og mental plads.
- Individuel sparrings- og afklaringsforløb.
- Fællesskabsvandringer og forskellige kurser afholdt i naturen.
Rold Skov er min baghave og mit professionelle mødelokale.
Du kan læse mere om mig og min baggrund her.