Ta’ ansvaret for dit arbejdsliv tilbage – kan du vælge enten at læse som blogindlæg her på siden eller lytte til i podcast episode #21 af Mærk mere af livet.
Trivslen på det danske arbejdsmarked
Hvordan er det at være på det danske arbejdsmarked?
- Alt for mange går ned med stress. Ifølge Velliv foreningen har knapt én ud af fire voksne danskere oplevet alvorlig stress. Og jeg vil gerne tilføje, at det er jo ikke kun dem der går ned med stress, det går ud over. Det har også konsekvenser for familien og kollegaerne på arbejdspladsen. Derudover er det også økonomisk dyrt.
- Alt for mange går også i et dårligt arbejdsmiljø. Man føler sig utryg, man har måske ondt i maven – og tager man ikke hånd om det, kan man risikere at det ender med sygdom.
- Alt for mange går også på arbejde uden at føle en mening og uden arbejdsglæde.
- Arbejdsmiljøet er mange steder godt, men personligt lykkedes man ikke med at sige nej til opgaver eller med sige fra når der sættes krav man ikke kan indfri eller ikke kan indfri uden at det går ud over en selv/ens familie.
Statistikkerne siger det, og jeg møder dem selv i forbindelse med mit arbejde.
Fokus på at ledere skal uddannes
Der er fokus på at lederne skal uddannes så de bliver gode ledere. Jeg er enig.
Men lederne skal også uddannes til at kunne se medarbejderne, forstået på den måde, at når medarbejderen handler i konflikt med sig selv. Så er det det, lederen skal hjælpe medarbejderen med.
Er du mellemleder risikerer du at havne i en ekstra klemme. Du skal både være loyal over for din chef, og kunne være ordentlig over for dine medarbejdere – altså tro mod dig selv.
Jeg kender flere der er i denne konflikt. Jeg har også selv prøvet det engang:
Jeg fik en direktør, som jeg på rigtig mange punkter var rørende uenig med. Især hendes syn på medarbejderne, konfliktede total med mine værdier, og skulle jeg være tro mod mine værdier, det jeg stod for, så var det meget svært.
Flere kan sikkert nikke genkendende til at man må ”oversætte” over for ens medarbejdere. Personligt tog jeg beslutningen om at rejse – for jeg ville ikke være med til det. Jeg kunne ikke se mig selv i øjnene.
De nåede så at afskedige mig inden jeg sagde op – men det var helt OK 😊
Du kan ikke forvente den gode chef eller at alle dine kollegaer er respektfulde
Fakta er desværre at du ikke kan forvente, at du kommer på en arbejdsplads, hvor chefen behandler dig ordentligt, eller hvor alle kollegaerne er respektfulde overfor dig.
Du skal derfor, om du er medarbejder, mellemleder, projektleder eller hvad der er din rolle, tage ansvaret for det gode arbejdsliv tilbage til dig selv.
Hvorfor “nedbryder” vi os selv
Men hvorfor er det mon blevet sådan, at vi går på arbejde i flere år med ondt i maven, at vi i månedsvis finder os i at chefen skriger af os, at vi lader os presse med opgaver, selvom det i sidste ende går ud over os selv, vores eget helbred og vores familie.
Der bliver sagt at det er ledelsens skyld. Det er det på sin vis også.
MEN hvordan er vi kommet dertil at vi ”nedbryder” os selv, bare for at få lov til at arbejde?
Det har noget med vores opvækst at gøre, med værdier i vores kultur, vores samfund – det kommer jeg tilbage til senere, men der er også noget andet – tror jeg:
Jeg ved det ikke, men mit gæt er at altid er så let for os. Vi skal ikke længere kæmpe for vores overlevelse.
Der er sygehuse, læger, uddannelse, mad, pasnings muligheder, plejehjem, fagforeninger og så videre.
Det er nemt at leve i dagens Danmark. Jeg ved godt at der er nogle mennesker, der må kæmpe for en anstændig hverdag i Danmark, også dem der falder uden for systemets rammer, som har det virkelig hårdt. men flertallet, har det meget nemt.
Der er på ingen måde behov for, at vi kæmper for vores liv.
Så jeg tror vi er blevet lidt dovne og uopmærksomme. Vi er vant til at der er andre der tager sig af os. Der er andre der fixer det for os:
- Der er læger, hvis vi bliver syge.
- Uddannelsessystem, hvis vi skal omskoles.
- Fagforeninger og arbejdsløshedskasser, hvis vi bliver ledige.
- Der er vejhjælp, hvis bilen bryder sammen på motorvejen.
- Vi får betalt både uddannelses og SU.
- Der er et offentligt system at falde tilbage på.
“Der er absolut intet galt med alt den hjælp vi kan få,
men jeg tror det er med til, at vi har fralagt os ansvaret for vores eget liv.
Så ja, lederne skal uddannes så de bliver gode ledere,
men medarbejderne skal også selv tage ansvar for sit arbejdsliv og liv generelt.
Det nytter ikke noget at vi giver ”dårlig ledelse” skylden for de mange sygemeldinger med stress.
Vi må tage skeen i egen hånd.
Tilvælge igen at tage ansvaret for vores eget liv.“
Jeg ved godt det er svært! og man skulle lave nogle ”pas godt på dig selv medarbejder kurser” – som var obligatoriske at deltage i. Ligesom Tommy Adlers vil have iværksætteri på skoleskemaet, så burde “Pas godt på dig selv” – eller “Vær tro mod dig selv” – også komme på skoleskemaet.
Ta’ dig selv alvorlig, og forveksl ikke ansvar med skyld!
Men går du på arbejde med ondt i maven eller hjertebanken, så er der noget galt. Og det skal du tage alvorligt og tage ansvar for. Og bemærk lige, det skal ikke misforstås med at det er din skyld. Det er dit ansvar. Det er 2 forskellige ting.
Der er ikke noget i vejen med dig, det kan godt være at du f.eks skal lære at sige fra, sige pyt eller hvad det nu er der gør, at du har ondt i maven.
Men der er altså ikke noget i vejen med dig. Der er bare noget du skal lære.
Du kan godt sige det er chefens skyld, men det får du intet ud af. Hvis du er meget heldig, kan det være at chefen på et tidspunkt enten bliver skiftet ud eller måske lærer at agere som en god chef, men det er for åndsvagt at lade dit arbejdsliv, afhænge af at sådan noget måske sker engang.
Jeg kan huske jeg engang arbejdede som konsulent i en virksomhed, hvor direktøren havde sine få udvalgte at ”være efter” – det er også det vi kalder mobning. Personen som jeg havde lidt relation til, vidste aldrig hvornår der kom et bagholdsangreb eller hvad vedkommende blev sat til. Det var skrækkeligt, og endte jo også med at personen blev sygemeldt, og havde svært ved at finde et nyt arbejde. Sådan noget sætter bare nogle ar.
Vi skal arbejde på at være mere robuste. Ikke at vi skal kunne klare mere, flere timer, mere komplekse opgaver, flere opgaver, være mere hårdhudede, men at vi skal have en indre styrke, en indre robusthed.
Og det får vi når vi begynder at tage ansvaret for vores eget liv tilbage! For det er her vi lærer os selv at kende.
Jo bedre du kender dit indre landkort. Jo bedre du kender dine værdier, dine grænser, det der betyder noget for dig – jo bedre bliver de arbejdsliv – og liv generelt.
Det er så nemt at give andre skylden. Sætte sig på sin flade, og være utilfreds eller spille offer. Men vi skal lade være.
Det kan være hårdt at være fuldtidslønmodtager, forældre til et par børn, kæledyrsejer, spise korrekt mad, dyrke motion, have et pænt hjem. Du kender smøren og så oveni købet have en lorte chef – som man bruger tonsvis af energi på – ikke bare 8-16, men også i tankerne når du har fri.
Vi skal være mere bevidst om hvad vi fylder vores arbejdsliv med
Vi skylder os selv at blive meget mere bevidste om, hvad det egentlig er vi vil fylde vores arbejdsliv med. Hvad vi vil være med til.
Er du selvstændig – altså med egen virksomhed, bliver du tvunget til at finde ud af:
- Hvad vil du bruge din arbejdsdag på, hvilken værdi du som person kan tilbyde samfundet(kunder), med de kompetencer og muligheder du har.
- Hvad vil du finde dig i fra kunder, leverandører, samarbejdspartnere – altså hvor er dine grænser – hvad er dine værdier.
- Hvordan du får din selvstændig virksomhed til at fungere sammen med familieliv, venner og dine egne fritidsinteresser.
Der er ikke nogen chef til at give skylden, og kunderne kan man heller ikke give skylden. Du må selv tage ansvar, sige fra og til.
Det er bestemt ikke altid let, men du bliver tvunget ud i det, og lærer det over tid.
Er du lønmodtager skal du på samme måde være selvstændig i dit arbejdsliv.
- Hvor er det du skal arbejde, og med hvad?
- Hvordan skal omgangstonen være for at du finder dig godt tilpas?
- Hvad vil du være med til, hvad vil du ikke være med til?
“Du har et valgt.
DU har muligheden for at vælge fra og vælge til.”
Hvad gør du når du har et dårligt arbejdsliv?
Er du i den situation at dit arbejdsliv er røv og nøgler, at det ikke er godt for dig – og du bliver bevidst om det.
Så lad være med at presse dig selv!
Lad være med at give dig selv skylden!
Lad være med at give dig selv dårlig samvittighed! – a’la nu må jeg også bare tage mig sammen, det er nok også bare mig…
Stop med at kæmpe.
Prøv at slapppe af.
Sænk skuldrene.
Træk vejret.
Giv dig selv lov til at være der, hvor du nu engang er.
Ta’ en lang gåtur med masser af dybe vejrtrækninger, og så bare være nysgerrig.
Hvad er det der sker her? Bare vær nysgerrig. Prøv at lytte til kroppen!
Det kan godt være du bliver overvældet af dine følelser på din gåtur eller dine gå-ture, men ved du hvad?
Det bedste af det hele er at selvom det måske ligger dybt i dig, at du skal kunne kontrollere i hvert fald visse følelser, så vil jeg godt dele min lille hemmelighed med dig:
Følelser er der ikke noget forkert i. Det du mærker, det mærker du. Det er OK.
Følelser er ikke noget du skal kunne kontrollere eller styre eller gemme væk.
Det er ikke noget der skal overstås. Det er noget du skal igennem.
Og ja de må godt udtrykkes.
Og det kan være svært.
Der er så meget at sige om vores måde at tackle vores følelser på, det må blive en anden podcast.
Så når du, måske efter et par ture, er blevet bevidst eller mere bevidst om, hvad det egentlig er der foregår i dig, i dit arbejdsliv. SÅ begynd at tage ansvaret tilbage for din situation.
Det er dig der skal stå frem og sige: det her vil jeg ikke længere, noget skal ændres. Du må hjertens gerne få hjælp fra f.eks. kollegaer, læger, psykologer eller personer som mig, eller hvem du mener der kan hjælpe dig. Du skal ikke være en satans karl og klare det selv. MEN det er dig der skal be’ om hjælp.
Vi har selv spændt os alt for hårdt op, heldigvis kan vi ændre det
Vi har selv spændt os alt for hårdt op.
Men heldigvis har vi også muligheden for at vælge at gøre tingene anderledes. Ikke overnight. Der er hensyn til andre at tage. Men muligheden er der. Vores liv er ikke statisk.
Det er en udfordring for mange, at de ikke rigtig kan mærke sig selv længere.
Vi har kunnet mærke os selv, vi har kunnet reagere på det vi følte.
Men vores sansning, mærke os selv, er sløret til med mønstre vi har tillært os i vores barndom og den kultur vi lever i. Vi lever hele tiden i hvad er det næste, bagefter skal jeg, og tanker der konstant kører… – og som igen gør at vi ikke er til stede, ikke er nærværende i os selv.
Det der bliver skrevet og fortalt i medierne, har fokus på det ydre. Fokus på ydre vækst – altså det økonomiske. Selv i en tid med væsentlige klimaforandringer er der fokus på økonomisk vækst, nu er det bare bæredygtig vækst.
For et par år siden var jeg til koncert med Niels Hausgaard. Jeg er ikke specielt politisk anlagt, men han havde en sang – om blandt andet Lars Løkke selvfølgelig, hvor omkvædet lød: Det giver VÆKST og ARBEJDSPLADSER. Jeg kunne ikke andet end at skraldgrine. For det er så godt. Det er fuldstændig rigtigt
For det har også noget med vores identitet at gøre. Via din opdragelse, via den måde samfundet er på. Du er noget i kraft af dit arbejde. Rigtig mange mærker det først, når de får fyresedlen, og pludselig er imellem jobs – og hvad er jeg så? Men stop! Du er dig, lige nøjagtig som du skal være – ligegyldig om du har et arbejde eller ej.
Så igen vi skal da have et arbejde, og bidrage – men du er altså ikke dig, fordi du har et arbejde.
Vi måler hinanden mere eller mindre bevidst i stillingsbetegnelser, biler, huse, ferier man kan tage på, tøj – alt sammen noget med penge. Jeg ved godt jeg er lidt firkantet nu. Men hvad nu hvis vi havde en anden måleenhed? Hvis møntenheden ikke var kroner, men noget andet? Hvad synes du er værdifuldt? Kunne enheden være omsorgsfuld, medfølende, støtter andre, spreder glæde, stor respekt for naturen. Hvad synes du er værdifuldt? Du kan jo tage det velkendte spørgsmål: Hvad vil du gerne huskes for? Og svare på det.
Det er nok deromkring måleenheden burde ligge… Hvis vi overhovedet skal måle hinanden.
Så fokus er meget på den ydre vækst. Men hvad med den indre vækst. Altså der hvor du finder ro, balance, medfølelse, næstekærlighed osv.
Indre styrke, Indre robusthed. Din adfærd skal være baseret på det du mærker – dit indre.
Dine handlinger, din adfærd skal være baseret på det indre. Det du mærker.
Jeg siger ikke, at vi ikke skal arbejde, bo godt, ta’ på dejlige, oplevelsesrige ferier, men der skal være en balance. Det skal ikke være sådan at vi er nødt til at gå på arbejde med ondt i maven, for højt blodtryk, ikke kunne sove om natten, for at kunne opnå den ydre vækst.
Håber det giver mening.
Du skal lytte til din krop og agere derefter, og helst inden du bliver en af de mange stressramte… eller hvad der nu er af sygdomme affødt af at vi ikke passer godt på dig selv.
Så for din egen skyld. Ta’ ansvaret tilbage for dit arbejdsliv – eller livet generelt. Mærk efter, og handl efter hvad du mærker. Lytter du længe nok til din krop, ved du udmærket godt, hvad der er det rigtige at gøre for dig.
Lige nu har jeg f.eks en klient, som arbejder med at være tro mod sig selv, og komme til at leve livet. Det lyder både floskelagtigt og fluffy, men det er det ikke. Faktisk er det meget konkret!
Så herfra pøj pøj med det gode arbejdsliv. Ta’ ansvaret tilbage. Vær nysgerrig på dig selv, lyt til dig selv – og for alt i verden PAS GODT PÅ DIG SELV! Det kan læres!
Kærlig hilsen
Marianne
PS: Kunne du tænke at læse mere om selvledelse, så har jeg på LinkedIn en artikel. Du kan læse den her.
PPS: Vil du vide mere om hvordan jeg kan hjælp dig, der er “ramt” af et dårligt arbejdsliv, så læs f.eks her om Indre forandringsforløb