Det har igen været tid til forandring for mig. I efteråret fik jeg min certificering i Basis Dao Yin Gong, efter 3,5 år og mange timers træning. Det var en god og overvældende dag.

Det betyder heldigvis også, at jeg nu har udvidet min personlige sparring med denne del. Se mere nedenfor.

At arbejde med det man brænder for, det man vil gøre en forskel med og at leve det liv der er det rigtige for én – betyder meget for mig!

Jeg har derfor også måtte rydde op! Så jeg tilbyder desværre ikke længere rådgivning og undervisning i LinkedIn. LinkedIn er et stærkt værktøj, men jeg har ikke tiden til det.

Jeg arbejder selvfølgelig stadig som ekstern projektleder, det vil jeg ikke undvære.

At brænde for noget

Jeg har et stort ønske om at hjælpe dig med at skabe de forandringer, der skal til for at du kan komme til at arbejde med det du brænder for og leve det liv, der er det rigtige for dig.

Til dette trækker jeg på 2 væsentlige områder: Business delen og den dybere del

Business delen

Jeg er uddannet dataingeniør, har arbejdet som udvikler, leder og projektleder og haft egen virksomhed i 8 år.

Det er den del af mig, som jeg vil tillade mig at kalde den rationelle del – business delen. Det er her jeg har skabt resultater, opnået mål, produkter, økonomi osv.

Det er her, jeg har brugt, og bruger mine ledelses og projektledelses værktøjer samt mangeårige erhvervserfaring som lønmodtager og selvstændig. Selvfølgelig koblet sammen med min interesse for det enkelte menneske.

Den dybere del

Den andel del af mig er den dybere del, den lidt mere anderledes del, i hvert fald når man kommer fra ingeniørverdenen.

Jeg har igennem tiden taget en del personlige udviklingskurser, senest og vigtigst er min 3,5-årige uddannelse som Basis Dao Yin Gong Guide. Med Dao Yin Gong guiding viser jeg dig vejen til, hvordan du får forløst og helet de ting i dig, som forhindrer dig i at leve det liv, du inderst inde gerne vil.

Det er her jeg sammen med dig arbejder med længsler, visioner, følelser, tanker og kroppen. Det er personlig udvikling, hvor både hovedet og kroppen er med. Det er indre forandringsarbejde.

Når man tager kroppen med, er der mulighed for at skabe varige forandringer i ens arbejds, familie og personlige liv.

”Mine 2 verdener mødes – business delen og den dybere del”

2 verdener mødes

Det er i kraft af mine 2 verdener – business delen og den dybere del, at jeg kan give dig netop det forløb der er det helt rigtige for dig. Mit udgangspunkt er altid dig som person, at du føler dig tryg og at vi arbejder med det du lige nu, har brug for, for at komme hen til dit mål – din forandring.

Nogen gange kan det være at hjælpe med at få skabt overblik, finde en vej, blive motiveret, få indsigt og få skabt de konkrete forandringer der skal til for rent faktisk at komme i mål. Her er det mest mine ”business” værktøjer vi sammen tager i brug.

Andre gange er det et personligt ønske om forandring:

  • Jeg orker ikke det her mere.
  • Jeg har brug for økonomisk frihed.
  • Jeg føler mig fastlåst.
  • Der er ikke megen mening i mit liv – på mit arbejde.
  • Jeg tror ikke på mig selv.
  • Jeg er bange for at gøre noget forkert.
  • Jeg er angst for fremtiden.

Her er det værktøjerne fra Basis Dao Yin Gong vi arbejder med. Det er muligt at arbejde med forandringer i både privat- og arbejdslivet samt personligt.

Indgangen

Ofte kommer man med, lad os kalde det ”business vinklen” – et par eksempler:

  • Jeg har et rigtig dårligt forhold til min kollega, det ødelægger fuldstændig min dag.
  • Jeg er ikke den fødte sælger, så min virksomhed går ikke særlig godt.
  • Jeg føler mig konstant presset på arbejde. Jeg føler mig utilstrækkelig. Min chef…

I første omgang kan man tro, at det er ”business” værktøjerne, der er brug for – eks. værktøjer til ”det gode samarbejde”, salgsværktøjer eller værktøjer til opgavestyring osv.

Men faktisk kan situationen sagtens være, at man godt ved hvordan man får overblik over sine opgaver, får dem prioriteret og udført. Så hjælper det ikke hverken at komme med en ny type opgavestyring eller vise det samme igen. Her må vi sammen gå et spadestik dybere, for der er noget der stikker under, når det ikke lykkedes gang på gang.

Vi har en tendens til at tro, at vi bare skal tage os sammen og måske lige lære noget nyt, der kan hjælpe. Men indimellem er det ikke tilstrækkelig.

Et andet velkendt eksempel kunne være ved en hård afskedigelse. Man har både brug for konkrete værktøjer til at finde sit kommende job OG har brug for at arbejde med nogle indre forandringer, førend det overhovedet giver mening at lave jobsøgning og komme til samtale.

Taknemlig

Jeg føler mig ret privilegeret over at jeg kan få lov til at trække på begge verdener.

De supplerer hinanden utrolig godt.

Jeg kender det også ud fra egne oplevelser. Nogle gange har det for mig været tilstrækkeligt at få bevidsthed om problematikken/målet, opgaven nedbrudt i mindre bidder og så ellers i gang med at udføre dem, for at jeg lykkedes med mit mål. Andre gange har jeg kørt et Dao Yin Gong forløb, simpelthen fordi jeg har haft personlige ting, der forhindrede mig i at nå mit mål.

Du kan læse mere om de individuelle forløb her.

Arbejds- og livsmentor
Marianne Køpke

Ved at fortsætte med at bruge denne side, accepterer du brugen af cookies. Mere information

Cookie indstillingerne på dette website er sat til at "tillade cookies" for at give dig den bedste oplevelse på siden som muligt. Hvis du fortsat bruger denne side uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker "Accepter" nedenfor, indvilliger du i dette.

Luk